Mød et par af
vores lærere
Birgitte Kjær Thorndal
Håndværkslærer i plasticering og stenhugning
Det glæder mig dagligt i arbejdet med de ældste elever, når jeg kan se, at vores arbejde hjælper med til at modne den enkelte. Gennem håndværket kan man få troen på egne evner, og turde stå ved den man nu engang er.
Når jeg skal starte et fag op, er jeg meget opmærksom på, om der er nye elever i klassen. Opstart af nye hold, og med nye elever, giver mig spørgsmål, som jeg skal prøve at besvare, inden vi kommer i gang. Spørgsmålene til mig som lærer er for eksempel: Hvad er kravet til en buste? Eller: Hvad er kravet til elevens kunnen? Det er heldigvis nemt at svare på. Eleven behøver ikke at have arbejdet med ler eller sten før. Det kræves blot, at man tør kaste sig ud i arbejdet, og så skal jeg nok hjælpe! Det er ikke kun nye elever, der har det på den måde. Klassekammeraterne, der har gået på skolen hele tiden, ved heller ikke, hvordan de skal lave en buste eller en skulptur i sten.
Stemningen i plasticerings- og stenhugningstimerne er fantastiske, og alle bliver en del af klassen, når de står og arbejder sammen side om side.
Ofte bliver jeg spurgt: Hvorfor skal vi lave buster, eller hvad er meningen med at lave skulptur i sten? Spørgsmålet kan den samme elev altid selv besvare, når perioden er slut, og vi evaluerer. Jeg vil ikke give svaret her, for du skal igennem processen for at forstå svaret. De evner du tilegner dig i håndværksfagene, kan du bruge i alle andre fag – og til de prøvelser du senere vil møde i livet.
Eleven behøver ikke have arbejdet med ler før. Det kræves blot, at man tør kaste sig ud i arbejdet, og så skal jeg nok hjælpe!
Eleverne bliver grebet af det omhyggelige arbejde, og deres dedikation fører til smukke og unikke kreationer.
Martin Bo Geil Jørgensen
Håndværkslærer i sølvsmedning og træskulptur
Det er en fornøjelse at opleve elevernes ro og engagement i sølvsmedefaget. Sølvsmedning og smykkedesign i 1. hf er et område, som tillader eleven at fordybe sig i detaljen. Her læres grundlæggende værktøjer og teknikker, som kan sætte egne ideer og design i spil. Sølvets vej fra glødende mørkerødt til poleret og funklende er fascinerende. Eleverne bliver grebet af det omhyggelige arbejde, og deres dedikation fører til smukke og unikke kreationer.
I 2. hf videreføres det kunstneriske håndværk i form af arbejde med træskulpturer. Her beskæftiger vi os med linjeføring og dynamik i formgivning. Skulpturen lader sig udfolde i takt med, at træet bortskæres. Her må eleven tage højde for materialets begrænsninger og samtidig forholde sig til den skulpturelle forvandling, som finder sted i arbejdet.
Håndværksfagene på Steiner HF giver eleverne mulighed for at afprøve og udtrykke sig selv gennem konkret arbejde med kunsthåndværk – en mulighed jeg gerne selv ville have haft som hf-elev, men som jeg nu i stedet glæder mig over at være en del af som håndværkslærer.
Rikke Heiselberg
Dansklærer
Dansk er et centralt kernefag i stort set alle uddannelsesretninger, og det er derfor heller ikke til at komme udenom på en skole som vores.
Faget rummer både en litterær, sproglig og mediemæssig dimension, og man kan derfor med rette sige, at det både er et dannelses- og redskabsfag.
I dansk er det målsætningen, at elevernes fornemmelse for sprog, kommunikation, litteratur og medier udvikles gennem læsning, analyse, fortolkning og tekstproduktion, og eleverne skal i løbet af uddannelsesforløbet tilegne sig kompetencer i mundtlig og skriftlig fremstilling foruden indsigt i litteraturens historie og viden om kommunikation i moderne medier.
Det er vigtigt for mig, at eleverne i danskundervisningen introduceres til værker og forfatterskaber, de måske ikke af egen kraft ville tage ned fra boghylden, ligesom jeg håber på at kunne inspirere eleverne til at finde og forfine deres egen personlige stemme – skriftligt og mundtligt. Det er nemlig en sandhed, at man kan blive bedre til at formulere sig, hvis man udfordres sprogligt i litterære studier og læsning og vice versa.
I sin teori om sproghandlinger peger sprogfilosoffen John Austin på, at sproget gør noget; man får ting til at ske og verden til at forandre sig ved hjælp af sprog, som der står i en af de lærebøger, vi gør brug af på hf’en. Så måske kan det ikke undre, at digteren Dan Turèll efter sigende blev slået i gulvet af ordblomsterne i B.S. Ingemanns ”Lysets Engel”, som var blevet sunget til en morgensamling på den skole, Turèll gik på som barn? Selvom noget sådant selvfølgelig ikke finder sted på daglig basis, så er det alligevel et godt eksempel på, at der i danskfaget er potentiale til både at bevæge og blive bevæget.
Det er vigtigt for mig, at eleverne i danskundervisningen introduceres til værker og forfatterskaber, de måske ikke af egen kraft ville tage ned fra boghylden
Vi er en stor flok, og hver især bidrager vi med det, vi kan, samtidig med at vi i fællesskabet kan udvikle os videre ind i det musikalske univers
Stefan V. Jokumsen
Kor, orkester og musikteori
I overbygningen med Steiner HF danner musikundervisningen ramme for en stor del af det sociale fællesskab. Hver onsdag mødes alle 4 klasser og har kor og orkester, spiser frugt og snakker, og i fællesskab øver vi os til julekoncert, nytårskoncert og orkesterrejse. Vi er en stor flok, og hver især bidrager vi med det, vi kan, samtidig med at vi i fællesskabet kan udvikle os videre ind i det musikalske univers.
Dette fællesskab eller denne fælles udvikling er det vigtigste for mig som musikunderviser. År efter år bliver jeg imponeret over, hvad vi får det til, og når vi står til koncerterne, er det med stolthed – både fra mig og fra eleverne.
I arbejdet med musikken kommer både min klassiske opdragelse med kirkekor og symfoniorkesterbesøg og min rytmiske konservatorieuddannelse som pianist og virke som elektronisk musiker mig til gode, og jeg lægger stor vægt på, at vi kommer vidt omkring i det musikalske repertoire.
For virkeligt at kunne forbinde sig med det musikalske element, er det vigtigt, at alle elever får muligheden for at lære at spille på et instrument. Så uanset om man har spillet i mange år, eller om man lige er startet, så ser jeg instrumentspillet som noget helt centralt – og det er aldrig for sent at gå i gang.
"Hvad nu hvis jeg ikke kan...?" Vi kan allesammen et eller andet, og så ser jeg det som min gyldne opgave, at forene det eleverne hver især kan, så det kan blive til et fælles hele. For når alt kommer til alt, så er det, hvad musik handler om: At vi hver især bidrager med vores tone og tilsammen danner en fælles harmoni.